![\"Sikringsstillingens](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/alfred_tirpitz.jpg\" "\\"Sikringsstillingens")
<\/a>Admiral Tirpitz<\/p><\/div>\n
Admiral von Tirpitz begyndte omkring \u00e5rhundredeskiftet at opbygge en kraftig tysk fl\u00e5de, og indledte hermed et rustningskapl\u00f8b med England.
\nDet var vonTirpitz \u00f8nske, at g\u00f8re Tyskland til en betydende fl\u00e5demagt i regionen.<\/p>\n
Dette bekymrede naturligvis tidens mest dominerende fl\u00e5denation England.
\nBekymringen var st\u00e6rkt medvirkende til dannelsen af \u201cEntente Cordiale\u201d, \u00a0den Engelsk \u2013 Franske pagt fra\u00a0 1904.
\nDenne pagt afsluttede den ellers noget uvenlige holdning mellem de to europ\u00e6iske rivaler.
\nAftalen gav dem bl.a. hver is\u00e6r frie h\u00e6nder i kolonipolitikken, et omr\u00e5de Tyskland ogs\u00e5 var st\u00e6rkt interesseret i.<\/p>\n
Alliancerne<\/h5>\n
Frankrig var i forvejen i forbund med Rusland. Dette gjorde den Russiske \u00d8sters\u00f8fl\u00e5de til en vigtig brik i magtbalancen mellem Frankrig, England og Tyskland.
\nDenne magtbalance var rykket i Tysklands fav\u00f8r med bygningen af\u00a0 Kaiser Wilhelm Kanal (nu Kielerkanalen).
\nMed Kaiser Wilhelm Kanal havde Tyskland f\u00e5et direkte adgang fra \u00d8sters\u00f8en til Nords\u00f8en.
\nDette bet\u00f8d, at Russerne nu skulle holde den tyske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5de bundet, medens den Engelske Home Fleet skulle holde den Tyske H\u00f8js\u00f8fl\u00e5de i skak i Nords\u00f8en.<\/p>\n
<\/p>\n
\n<\/div>\n
Den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5de blev sendt i krig .<\/h5>\n
Allerede i efter\u00e5ret 1904 forrykkedes denne balance.
\nRuslands Vladivostok-fl\u00e5de blev \u00f8delagt under den Russisk-Japanske krig. Dette kaldte p\u00e5 h\u00e6vn, hvorfor zaren sendte hele den russiske\u00a0 \u00d8sters\u00f8fl\u00e5de til hj\u00e6lp.
\nFl\u00e5den skulle syd om Indien og Afrika, men m\u00f8dte ingen hj\u00e6lp til sejladsen. Kun fra tyske HAPAG kulb\u00e5de, der mere\u00a0 end velvilligt s\u00f8rgede for at fl\u00e5den fik kul i rum s\u00f8, og dermed fjernede sig mere og mere fra egne farvande \u2013 og Tyskland.<\/p>\n
Magtbalancen forrykkes<\/h5>\n![\"Sikringsstilling](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/Kaisermarine_kiel.jpg\" "\\"Sikringsstilling")
<\/a>Den tyske \u00d8sters\u00f8fl\u00e5de<\/p><\/div>\n
Den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5de blev i slaget i Tshushima-str\u00e6det i 1905 totalt \u00f8delagt af den japanske Admiral Togo\u2019s fl\u00e5de.
\nMed den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5des \u00f8del\u00e6ggelse, v\u00e6ltede magtbalancen i \u00d8sters\u00f8en fuldst\u00e6ndig.
\nTyskland var nu med et slag regionens mest betydende fl\u00e5demagt.<\/p>\n
Dette bekymrede England, og den engelske Home Fleet blev forst\u00e6rket betydeligt. Man talte i England endog \u00e5benlyst om et pr\u00e6ventivt angreb p\u00e5 den tyske fl\u00e5de, \u201cTo Copenhagen it\u201d.
\nDette var en\u00a0 reference til det engelske angreb p\u00e5 K\u00f8benhavn og \u00f8del\u00e6ggelsen af den danske fl\u00e5de i 1807.<\/p>\n
Kolonikapl\u00f8bet<\/h5>\n
Med Entente Cordiale f\u00f8lte Tyskland at de sat ud af koloniv\u00e6ddel\u00f8bet. Frankrig havde p\u00e5 dette tidspunkt gang i et politisk fremst\u00f8d i Marokko, og Tyskland s\u00e5 en mulighed i den og den nyvundne status som fl\u00e5destormagt.<\/p>\n
![\"Kejserligt](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/Vilhelm_II_Marokko_1905_2-300x211.jpg\" "\\"Kejserligt")
<\/a>Kejsereren i Marokko<\/p><\/div>\n
Kaiser Wilhelm valgte at foretage et s\u00e6rdeles uheldigt tr\u00e6k, idet han sejlede til Tanger i Marokko p\u00e5 en krydser og gik i land.
\nEn helt klar udfordring af det franske koloniherred\u00f8mme.<\/p>\n
L\u00f8ftet til Delcass\u00e9<\/h5>\n
Det rygtedes, at den Franske udenrigsminister Delcass\u00e9 under denne krise fik\u00a0 et l\u00f8fte om lands\u00e6tning af 100.000 engelske tropper i Esbjerg.
\nDette skulle ske\u00a0 i tilf\u00e6lde af en krig med Tyskland og skulle v\u00e6re givet af den engelske konge personligt.
\nDette l\u00f8fte, samt meget mere, luftede en afg\u00e5ende bitter Delcass\u00e9\u00a0 i det\u00a0 Franske blad Matin i 1906.<\/p>\n
Danmarks neutralitet og L\u00fctken-samtalerne<\/span><\/p>\n![\"Sikringsstillingens](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/Theophile_Delcasse-300x256.jpeg\" "\\"Sikringsstillingens")
<\/a>Theophile Delcass\u00e9<\/p><\/div>\n
Delcass\u00e9 var meget tysk-fjendtlig, og blev af Kaiser Vilhelm betegnet som \u201cFrankrigs farligste mand for Tyskland\u201d. Derfor vakte afsl\u00f8ringen i Matin vakte vild bestyrtelse i Tyskland.
\nEsbjerg og 100.000 engl\u00e6ndere blev efterf\u00f8lgende i mange \u00e5r ved med at g\u00e5 igen, selv nede i soldaternes r\u00e6kker.
\nDet skal anf\u00f8res, at et s\u00e5dant l\u00f8fte aldrig er blevet bekr\u00e6ftet.<\/p>\n
At den tyske bekymring var \u00e6gte, dokumenteres ret tydeligt gennem de s\u00e5kaldte L\u00fctken-samtaler.
\nDen danske Kaptajn L.C.F L\u00fctken var af den opfattelse, at opretholdelse af Dansk neutralitet kun var realistisk, hvis Danmark medvirkede til at lukke\u00a0 den tyske nordflanke.<\/p>\n
L\u00fctken-Moltke forbindelsen<\/h5>\n
L\u00fctken var kontorchef i forsvarsministeriet, men havde overfor I.C. Christensen udtrykt skuffelse over ikke at v\u00e6re blevet forsvarsattach\u00e9 i Berlin. Dette mente han der var blevet lovet, og denne skuffelse udnyttede I.C. Christensen til fulde.<\/p>\n
L\u00fctken kom fra en gammel dansk officers\/teolog familie og var t\u00e6t p\u00e5 kongehuset.\u00a0 Dette er m\u00e5ske en del af forklaringen p\u00e5, at en relativt lavtst\u00e5ende dansk infanterikaptajn fik foretr\u00e6de for den tyske generalstabschef.<\/p>\n
Moltke havde en vis tilknytning til en dansk officersfamilie, idet hans onkel (den \u00e6ldre Moltke i sine helt unge \u00e5r havde g\u00e5et p\u00e5 landkadetakademiet i K\u00f8benhavn. Under dette ophold havde boet hos familien Hegermann-Lindencrone p\u00e5 Rolighed nord for hovedstaden. Det var i \u00f8vrigt den \u00e6ldre Molkte der, efter tidligere at have s\u00f8gt ud af dansk tjeneste,\u00a0 stod bag den Preussiske planl\u00e6gning at angrebet p\u00e5 Danmark i 1864.<\/p>\n
L\u00fctken var sendt af I.C. Christensen<\/h5>\n![\"L.C.F.](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/LCF_lutken-117x300.jpg\")
<\/a>L.C.F. L\u00fctken<\/p><\/div>\n
L\u00fctken ops\u00f8gte, officielt p\u00e5 eget initiativ, den Tyske generalstabschef Moltke i 1906.
\nFra L\u00fctkens erindringer og korrespondance ved vi, at Moltke igen og igen vendte tilbage til en eventuel engelsk landgang i Esbjerg.
\nL\u00fctken holdt flere uformelle samtaler med Moltke, b\u00e5de i Berlin og under et tysk fl\u00e5debes\u00f8g i K\u00f8benhavn. Disse samtaler foregik over en tre-\u00e5rig periode.
\nF\u00f8rst i 1919 afsl\u00f8res det at L\u00fctken faktisk var sendt p\u00e5 denne uformelle mission af konseilspr\u00e6sident J.C. Christensen.
\nP\u00e5 baggrund af L\u00fctkens rapporter havde I.C. Christensen mulighed for at styre mod en neutralitetspolitik, der ikke provokerede tyskerne for meget.
\nDen tyske trussel var ikke til at tage fejl af. Viste Danmark vilje til at forsvare sin neutralitet, ville Tyskland rykke ind og g\u00f8re en ende p\u00e5 Danmark, understregede Molkte.
\nFremkomsten af disse oplysninger i 1919 gjorde den radikale dav\u00e6rende forsvarsminister Munch rasende, da han intet vidste om det.<\/p>\n
Nordslesvigs betydning<\/h5>\n
I S\u00f8nderjylland, der jo var tysk efter 1864, afholdtes en hel del st\u00f8rre tyske \u00f8velser.
\nNogle af de privat indkvarterede soldater fortalte deres danske v\u00e6rtsfolk om forsvar mod 100.000 engl\u00e6ndere der kom fra Esbjerg. Disse \u00f8velser blev stort set alle afholdt, hvor Sikringsstilling Nord blev opf\u00f8rt. Den efterf\u00f8lgende placering er s\u00e5ledes ikke tilf\u00e6ldig.<\/p>\n
I 1909 fremkom artikler i store Tyske dagblade som Vossische Zeitung og Berliner Tageblatt om n\u00f8dvendigheden af forsvar af den nordslesvigske vestkyst. Denne kystlinie, herunder Esbjerg, skulle forsvares\u00a0 med betydelige styrker.
\nDer havde v\u00e6ret adskillige engelske fl\u00e5debes\u00f8g i Esbjerg i \u00e5rene 1905-09, hvilket sikkert var medvirkende til at bekr\u00e6fte den tyske \u00e6ngstelse.<\/p>\n
Planl\u00e6gning inden 1. verdenskrig<\/h5>\n
Allerede i den tyske generalstabs vurderinger inden 1. verdenskrig fremgik det af felttogsplanen, at \u201ctil v\u00e6rn af Slesvig-Holsten og Kaiser Vilhelm Kanal afmarcherer, i tiden 8-11. mobiliseringsdag, Nordarmeen best\u00e5ende af IX. Reservekorps og 4. \u201cgemischten\u201d Landwehr brigader under kommando af H\u00f6herer Landwehrkommandeur 1\u2026..\u201d<\/p>\n
Da krigen p\u00e5 Vestfronten imidlertid kr\u00e6vede alle til r\u00e5dighed v\u00e6rende styrker, indsattes IX. Reservekorps her.
\nForsvaret af ovenn\u00e6vnte kystlinie blev nu overladt til Landwehr og Landsturm, og stillingens betydning lidt\u00a0 nedtonet.<\/p>\n
Den milit\u00e6re situation forv\u00e6rredes i 1916.
\nHer overtog Hindenburg, Helten fra Tannenberg, stillingen som chef for den tyske generalstab. Ludendorff blev n\u00e6rmeste hj\u00e6lper som Erster Generalquartiermeister.<\/p>\n
U-b\u00e5dskrigen var en v\u00e6sentlig del af Sikringsstilling Nords baggrund<\/h5>\n
Inden indf\u00f8relsen af den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig, overvejede man i den tyske ledelse de to gamle s\u00f8fartsnationer Holland og Danmark.
\nVille de g\u00e5 ind i krigen p\u00e5 engelsk side og dermed \u00e5bne yderligere fronter ?
\nDen tyske kansler Bethmann-Holweg var ikke s\u00e6rlig bekymret for dette, men mere bekymret for en amerikansk indtr\u00e6den.
\nAlligevel kr\u00e6vede b\u00e5de Hindenburg og Ludendorff, at flanken mod nord blev effektivt lukket af. Disse to tyske generalers opfattelse af situationen var en v\u00e6sentlig del af baggrunden for Sikringsstilling Nord.<\/p>\n
Ludendorff i sine erindringer:<\/h5>\n![\"Sikringsstillingens](\"http:\/\/www.sikringsstillingnord.dk\/wp-content\/uploads\/Hindenburg_Kaiser_Ludendorff-300x207.jpg\" "\\"Sikringsstillingens")
Hindenburg og Ludendorff<\/p><\/div>\n
“Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig, da den efter Rigskanslerens mening eventuelt kunne medf\u00f8re krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi\u00a0 ikke en eneste mand til r\u00e5dighed. De ville v\u00e6re i stand til at rykke ind i Tyskland med deres h\u00e6re, selv om de ikke er krigsvante, og give os d\u00f8dsst\u00f8det.”<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/a>Den tyske \u00d8sters\u00f8fl\u00e5de<\/p><\/div>\n
Den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5de blev i slaget i Tshushima-str\u00e6det i 1905 totalt \u00f8delagt af den japanske Admiral Togo\u2019s fl\u00e5de.
\nMed den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5des \u00f8del\u00e6ggelse, v\u00e6ltede magtbalancen i \u00d8sters\u00f8en fuldst\u00e6ndig.
\nTyskland var nu med et slag regionens mest betydende fl\u00e5demagt.<\/p>\n
Dette bekymrede England, og den engelske Home Fleet blev forst\u00e6rket betydeligt. Man talte i England endog \u00e5benlyst om et pr\u00e6ventivt angreb p\u00e5 den tyske fl\u00e5de, \u201cTo Copenhagen it\u201d.
\nDette var en\u00a0 reference til det engelske angreb p\u00e5 K\u00f8benhavn og \u00f8del\u00e6ggelsen af den danske fl\u00e5de i 1807.<\/p>\n
Kolonikapl\u00f8bet<\/h5>\n
Med Entente Cordiale f\u00f8lte Tyskland at de sat ud af koloniv\u00e6ddel\u00f8bet. Frankrig havde p\u00e5 dette tidspunkt gang i et politisk fremst\u00f8d i Marokko, og Tyskland s\u00e5 en mulighed i den og den nyvundne status som fl\u00e5destormagt.<\/p>\n
<\/a>Kejsereren i Marokko<\/p><\/div>\n
Kaiser Wilhelm valgte at foretage et s\u00e6rdeles uheldigt tr\u00e6k, idet han sejlede til Tanger i Marokko p\u00e5 en krydser og gik i land.
\nEn helt klar udfordring af det franske koloniherred\u00f8mme.<\/p>\n
L\u00f8ftet til Delcass\u00e9<\/h5>\n
Det rygtedes, at den Franske udenrigsminister Delcass\u00e9 under denne krise fik\u00a0 et l\u00f8fte om lands\u00e6tning af 100.000 engelske tropper i Esbjerg.
\nDette skulle ske\u00a0 i tilf\u00e6lde af en krig med Tyskland og skulle v\u00e6re givet af den engelske konge personligt.
\nDette l\u00f8fte, samt meget mere, luftede en afg\u00e5ende bitter Delcass\u00e9\u00a0 i det\u00a0 Franske blad Matin i 1906.<\/p>\n
Danmarks neutralitet og L\u00fctken-samtalerne<\/span><\/p>\n Theophile Delcass\u00e9<\/p><\/div>\n Delcass\u00e9 var meget tysk-fjendtlig, og blev af Kaiser Vilhelm betegnet som \u201cFrankrigs farligste mand for Tyskland\u201d. Derfor vakte afsl\u00f8ringen i Matin vakte vild bestyrtelse i Tyskland. At den tyske bekymring var \u00e6gte, dokumenteres ret tydeligt gennem de s\u00e5kaldte L\u00fctken-samtaler. L\u00fctken var kontorchef i forsvarsministeriet, men havde overfor I.C. Christensen udtrykt skuffelse over ikke at v\u00e6re blevet forsvarsattach\u00e9 i Berlin. Dette mente han der var blevet lovet, og denne skuffelse udnyttede I.C. Christensen til fulde.<\/p>\n L\u00fctken kom fra en gammel dansk officers\/teolog familie og var t\u00e6t p\u00e5 kongehuset.\u00a0 Dette er m\u00e5ske en del af forklaringen p\u00e5, at en relativt lavtst\u00e5ende dansk infanterikaptajn fik foretr\u00e6de for den tyske generalstabschef.<\/p>\n Moltke havde en vis tilknytning til en dansk officersfamilie, idet hans onkel (den \u00e6ldre Moltke i sine helt unge \u00e5r havde g\u00e5et p\u00e5 landkadetakademiet i K\u00f8benhavn. Under dette ophold havde boet hos familien Hegermann-Lindencrone p\u00e5 Rolighed nord for hovedstaden. Det var i \u00f8vrigt den \u00e6ldre Molkte der, efter tidligere at have s\u00f8gt ud af dansk tjeneste,\u00a0 stod bag den Preussiske planl\u00e6gning at angrebet p\u00e5 Danmark i 1864.<\/p>\n L.C.F. L\u00fctken<\/p><\/div>\n L\u00fctken ops\u00f8gte, officielt p\u00e5 eget initiativ, den Tyske generalstabschef Moltke i 1906. I S\u00f8nderjylland, der jo var tysk efter 1864, afholdtes en hel del st\u00f8rre tyske \u00f8velser. I 1909 fremkom artikler i store Tyske dagblade som Vossische Zeitung og Berliner Tageblatt om n\u00f8dvendigheden af forsvar af den nordslesvigske vestkyst. Denne kystlinie, herunder Esbjerg, skulle forsvares\u00a0 med betydelige styrker. Allerede i den tyske generalstabs vurderinger inden 1. verdenskrig fremgik det af felttogsplanen, at \u201ctil v\u00e6rn af Slesvig-Holsten og Kaiser Vilhelm Kanal afmarcherer, i tiden 8-11. mobiliseringsdag, Nordarmeen best\u00e5ende af IX. Reservekorps og 4. \u201cgemischten\u201d Landwehr brigader under kommando af H\u00f6herer Landwehrkommandeur 1\u2026..\u201d<\/p>\n Da krigen p\u00e5 Vestfronten imidlertid kr\u00e6vede alle til r\u00e5dighed v\u00e6rende styrker, indsattes IX. Reservekorps her. Den milit\u00e6re situation forv\u00e6rredes i 1916. Inden indf\u00f8relsen af den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig, overvejede man i den tyske ledelse de to gamle s\u00f8fartsnationer Holland og Danmark. Hindenburg og Ludendorff<\/p><\/div>\n “Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskr\u00e6nkede ub\u00e5dskrig, da den efter Rigskanslerens mening eventuelt kunne medf\u00f8re krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi\u00a0 ikke en eneste mand til r\u00e5dighed. De ville v\u00e6re i stand til at rykke ind i Tyskland med deres h\u00e6re, selv om de ikke er krigsvante, og give os d\u00f8dsst\u00f8det.”<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n<\/a>
\nEsbjerg og 100.000 engl\u00e6ndere blev efterf\u00f8lgende i mange \u00e5r ved med at g\u00e5 igen, selv nede i soldaternes r\u00e6kker.
\nDet skal anf\u00f8res, at et s\u00e5dant l\u00f8fte aldrig er blevet bekr\u00e6ftet.<\/p>\n
\nDen danske Kaptajn L.C.F L\u00fctken var af den opfattelse, at opretholdelse af Dansk neutralitet kun var realistisk, hvis Danmark medvirkede til at lukke\u00a0 den tyske nordflanke.<\/p>\nL\u00fctken-Moltke forbindelsen<\/h5>\n
L\u00fctken var sendt af I.C. Christensen<\/h5>\n
<\/a>
\nFra L\u00fctkens erindringer og korrespondance ved vi, at Moltke igen og igen vendte tilbage til en eventuel engelsk landgang i Esbjerg.
\nL\u00fctken holdt flere uformelle samtaler med Moltke, b\u00e5de i Berlin og under et tysk fl\u00e5debes\u00f8g i K\u00f8benhavn. Disse samtaler foregik over en tre-\u00e5rig periode.
\nF\u00f8rst i 1919 afsl\u00f8res det at L\u00fctken faktisk var sendt p\u00e5 denne uformelle mission af konseilspr\u00e6sident J.C. Christensen.
\nP\u00e5 baggrund af L\u00fctkens rapporter havde I.C. Christensen mulighed for at styre mod en neutralitetspolitik, der ikke provokerede tyskerne for meget.
\nDen tyske trussel var ikke til at tage fejl af. Viste Danmark vilje til at forsvare sin neutralitet, ville Tyskland rykke ind og g\u00f8re en ende p\u00e5 Danmark, understregede Molkte.
\nFremkomsten af disse oplysninger i 1919 gjorde den radikale dav\u00e6rende forsvarsminister Munch rasende, da han intet vidste om det.<\/p>\nNordslesvigs betydning<\/h5>\n
\nNogle af de privat indkvarterede soldater fortalte deres danske v\u00e6rtsfolk om forsvar mod 100.000 engl\u00e6ndere der kom fra Esbjerg. Disse \u00f8velser blev stort set alle afholdt, hvor Sikringsstilling Nord blev opf\u00f8rt. Den efterf\u00f8lgende placering er s\u00e5ledes ikke tilf\u00e6ldig.<\/p>\n
\nDer havde v\u00e6ret adskillige engelske fl\u00e5debes\u00f8g i Esbjerg i \u00e5rene 1905-09, hvilket sikkert var medvirkende til at bekr\u00e6fte den tyske \u00e6ngstelse.<\/p>\nPlanl\u00e6gning inden 1. verdenskrig<\/h5>\n
\nForsvaret af ovenn\u00e6vnte kystlinie blev nu overladt til Landwehr og Landsturm, og stillingens betydning lidt\u00a0 nedtonet.<\/p>\n
\nHer overtog Hindenburg, Helten fra Tannenberg, stillingen som chef for den tyske generalstab. Ludendorff blev n\u00e6rmeste hj\u00e6lper som Erster Generalquartiermeister.<\/p>\nU-b\u00e5dskrigen var en v\u00e6sentlig del af Sikringsstilling Nords baggrund<\/h5>\n
\nVille de g\u00e5 ind i krigen p\u00e5 engelsk side og dermed \u00e5bne yderligere fronter ?
\nDen tyske kansler Bethmann-Holweg var ikke s\u00e6rlig bekymret for dette, men mere bekymret for en amerikansk indtr\u00e6den.
\nAlligevel kr\u00e6vede b\u00e5de Hindenburg og Ludendorff, at flanken mod nord blev effektivt lukket af. Disse to tyske generalers opfattelse af situationen var en v\u00e6sentlig del af baggrunden for Sikringsstilling Nord.<\/p>\nLudendorff i sine erindringer:<\/h5>\n